proof.de ISOCoatedV2 / FOGRA39 Relancering i M1?

Ny udgave af ISOCoatedV2 i M1 i sigte?

Selv næsten 9 år efter introduktionen af det efterfølgende farverum PSOCoatedV3 er ISOCoatedV2 / FOGRA39 stadig det mest udbredte farverum i Europa. Hos Proof GmbH tæller vi fra tid til anden omkring 200 job for bl.a. det tyske forbund for trykkeri- og medieindustrien. Ved den seneste optælling udgjorde korrekturer i ISOCoatedV2 omkring 68% af alle korrekturjob hos os. Det er et tydeligt tegn på den fortsatte udbredte brug af farverummet. ISOCoatedV2: Fra klassisk farverum til industriens fyrtårn Ud over prøvetryk til offsettryk på billedtrykspapir er der også mange andre anvendelser i...

Læs mere her

Spekulær komponent kuglehovedmåling SCI / SPIN og SCE / SPEX forklaret

Sfæriske hovedmålere og forklaret spejlkomponent

Forskellige overflader kan påvirke både farven og udseendet af genstande. En farverig og skinnende genstand virker som regel mere mættet for øjet, mens en lignende genstand med en mat, diffus overflade virker mere kedelig. Hvis man støber en blank, en halvmat og en mat overflade af den samme sorte plast, fremstår den blanke overflade ofte som den sorteste, mens den meget matte overflade fremstår meget lysere. Den samme effekt kan også ses ved filmlaminering af prints: en blank lamineret mørkeblå eller sort fremstår mere mættet og mørkere, en mat lamineret ...

Læs mere her

Fogra 51 og Fogra 52 Beta Proofs er tilgængelige

Ved at skifte til den nye Fiery XF 6.1 og bruge de nye X-Rite Spectroproofer-måleinstrumenter er vi nu i stand til at lave korrektur på de aktuelle betaversioner af de nye Fogra 51- og Fogra 52-trykstandarder. Da de aktuelle korrekturprofiler kun er tilgængelige i foreløbige betaversioner, er versionerne naturligvis ikke farvebindende og juridisk bindende. Ikke desto mindre kan interesserede bureauer og trykkerier få en idé om den aktuelle udviklingsstatus og bedre vurdere de kommende ændringer fra de anvendte korrekturpapirer til den ændrede farve på de nye M1-korrekturer. Også i ...

Læs mere her

Detalje X-Rite Spectroproofer ILS30 målehoved og sammenligning med X-Rite Spectroproofer ILS20

X-Rite Spectroproofer ILS30: Ny måleteknologi præsenteres på Proof.de

Med den nye SpectrobevisSammen med ILS30 fra X-Rite har Proof GmbH skabt grundlaget for automatiserede prøvningsmålinger og prøvningscertificeringer i henhold til M1-standarden. Det betyder, at prøvetagninger med optiske blegemidler (OBAs - optiske lysningsmidler) kan måles. I modsætning til tidligere meddelelser kan den nye spektroprøver også måle de nuværende prøvestandarder med M0-målestandard som hidtil.

Den nye ILS30-spektroprøver har også ændret layoutet af den UGRA/Fogra Medie kileMediekile let ændret. En sammenligning mellem den gamle og den nye mediekile er vist nedenfor.

Detalje X-Rite Spectroproofer ILS30 målehoved og sammenligning med X-Rite Spectroproofer ILS20
Detaljer Spectroproofer ILS30 foran, ILS20 bagpå
X-Rite Spectroproofer ILS30 Verpackung / Emballage
X-Rite Spectroproofer ILS30 Emballage

Læs mere her

Anaglyfbriller - transmitteret spektrum af de to folier

Reproduktion af anaglyf-billeder og stregtegninger

Allerede for et par uger siden modtog vi en usædvanlig anmodning: Musikeren og den spirende kunststuderende Tobias Weh fra Osnabrück eksperimenterede med stregtegninger på Anaglyphen basis og opnåede meget gode resultater med det på skærmen. Han skabte overlejrede stregtegninger, som så gav et andet billede, når de blev set med venstre øje, end når de blev set med højre øje. Spørgsmålet var, om dette skyldtes den høje Farvesortiment af en Beviserystemer kunne gengives bedre end med den simple inkjetprinter derhjemme.

Da sådanne spørgsmål naturligvis er meget interessante ved første øjekast, var vi hurtigt parate til at støtte Weh i hans arbejde. For at få styr på sagen målte vi de spektrer, der blev transmitteret gennem de kommercielt tilgængelige anaglyfbriller for de to folier ved hjælp af en i1 Pro 2 og en BabelColor Color Translator & Analyzer.

Anaglyfbriller - transmitteret spektrum af de to folierFaktisk et meget tilfredsstillende resultat. Ved at vælge to farver som trykfarver i spektralområderne 450-500 nanometer for blå og 650-700 nanometer for rødt burde det faktisk være muligt at opnå et ret godt resultat. 

Læs mere her

Fogra 51 og Fogra 52 i betafasen

Med revisionen af ISO 12647-2 vil trykkeribranchen snart opleve en omorganisering af de vigtigste trykbetingelser for offsettryk. Forskellige tryktests og praktiske forsøg udføres i øjeblikket under koordinering af Fogra for at analysere egnetheden af de nye trykbetingelser og produktionsudstyr. Fogra 51 bliver standarden for mat og blankt bestrøget offsetpapir. Fogra 52 bliver standarden for understreget papir. Egnetheden af papirer med en højere andel af optisk hvidt til simulering af tryk på optisk hvidt papir i henhold til specifikationerne i ISO ...

Læs mere her

ISO12647 ... og videre? Om den videre udvikling af ProcessStandard Offset Printing

I øjeblikket er den Fogra med et stort engagement i ISO 12647 modernisere og tilpasse sig til de nuværende miljøforhold.

Vigtige nyskabelser i den reformerede ISO 12647 vil være:

Hvorfor bliver ISO 12647 revideret? På tre centrale punkter har miljøforholdene ændret sig betydeligt siden den sidste revision i 2004.

Papirtyper

De tidligere papirstyper 3 og 5 med 2004 defineret papir hvidt er næsten ikke til rådighed på markedet i dag. Også Papir til billedudskrivningI dag er træernes blå farve meget stærkere end for et par år siden. Desuden er revisionen af D50 i 2009, indeholder belysningen i trykkerierne i dag også betydeligt flere UV-komponenter end før 2009. Dette har givet problemer med prøvetagningen af Beviser uden optiske blegemidler sammenlignet med papir med et højt indhold af blegemidler. Der vil formentlig være 8 papirtyper i stedet for de tidligere 5, og der vil også blive skelnet mellem blankt og mat billedtrykpapir:

  • PT1: Bestrøget billedpapir (premium coated)
  • PT2: Lysnet, belagt billedtrykpapir (forbedret belagt)
  • PT3: Glansbestrøget magasinpapir (standardbestrøget glanspapir)
  • PT4: Matbestrøget magasinpapir (standardbestrøget mat papir)
  • PT5: Træfri, ubestrøget
  • PT6: Superkalandreret, ikke belagt
  • PT7: Forbedret ubestrøget papir
  • PT8: Standard uden belægning

Disse otte papirtyper omdannes til i alt 16 udskriftsbetingelser ved bl.a. at anvende en frekvensmoduleret ikke-periodisk skærm og en konventionel, periodisk skærm.

Læs mere her

Hvor nøjagtigt kan blæk måles?

I nogle år er det blevet lettere og billigere at foretage farvemålinger af trykfarver. Derfor tror man ofte, at måling af trykfarver er enkel, billig og frem for alt meget præcis. Og det endda på tværs af forskellige mærker og generationer af måleapparater. Er dette sandt?

Når man ser på nogle undersøgelser, ser det ikke nødvendigvis ud til at være tilfældet. IFRA kræver f.eks., at ved måling af BCRA-keramikfliser skal farveforskellene mellem forskellige måleapparater begrænses til under Delta-E 0,3 skal være. I virkeligheden så det dog anderledes ud. I en undersøgelse af Nussbaum havde 8 ud af 9 målinger et Delta-E på over 2,0; i en undersøgelse af Wyble & Rich var afvigelserne mellem Delta-E 0,76 og 1,68. Men hvorfor er afvigelserne så store?

På den ene side er måleinstrumenterne forskellige i den måde, de belyser de overflader, der skal måles, på. Dette er vigtigt i to henseender: På den ene side kan målingerne, afhængigt af materialet, være meget forskellige, hvis f.eks. lys kun udsendes fra én lyskilde på målefladen og måles. Hvis et måleapparat f.eks. kun har én lampe, der lyser i en 45 graders vinkel på målefladen, og hvis dens refleksion måles, kan målingen afvige med op til Delta-E 3,0, hvis man kun drejer måleapparatet rundt om sin egen akse. Hvis en venstrehåndet og en højrehåndet person måler de samme fliser med det samme måleapparat, kan målingen være helt forskellig, blot fordi måleapparatet holdes forskelligt og fliserne belyses forskelligt.

Løsningen på dette: Flere lyskilder er fordelt i et måleapparat, eller i bedste fald udsendes belysningen direkte i en cirkel i en vinkel på 45 grader for at minimere sådanne effekter.

Læs mere her

Prøvetrykket er meget mørkere end billedet på min skærm. Hvorfor?

Kunderne er ofte usikre, når de står med en korrektur i hånden. "Proofet af billedet er meget mørkere, end billedet ser ud på min skærm. Hvorfor er det sådan? Og hvad gør jeg nu?" Der er mange mulige årsager til uoverensstemmelse mellem korrektur og skærmvisning, for eksempel: Skærmen er ikke kalibreret Kun kalibrerede skærme kan også vise farver nøjagtigt. Hvis jeg køber en billig skærm og tilslutter den til min computer, vil jeg helt sikkert ikke kunne se ægte farver. Som tommelfingerregel kan man sige, at kun en hardwarekalibreret skærm har en chance ...

Læs mere her

Hvorfor skærm og papir ikke kan enes, når det kommer til farver.

Farve er farve, tænker du måske. Og det er sandt. Men har du nogensinde prøvet at forklare farven på din nye bil eller din nye røde taske til en ven i telefonen? Så indser du, at menneskelig farvegenkendelse og dens reproduktion i et andet medie er meget vanskelig. Det samme gælder for computere - bedre: skærme, og printere - dvs. laserprintere, inkjetprintere eller avistryk eller offsetbrochuretryk. Hvorfor er den røde farve på en skærm en anden end den samme røde farve trykt på papir? Ganske enkelt: Sæt ...

Læs mere her

Sammenligning af eciRGB_V2 (hvid) og AdobeRGB 1998

Hvilket RGB-arbejdsfarverum er velegnet til farvekonsistent arbejde?

I de tidlige dage med farverum indstillede Apple og for eksempel Photoshop op til version 5.5 skærmens farverum som standardfarverum. Det blev dog hurtigt klart, at et bureau med 10 Macs ville arbejde i 10 forskellige farverum. Så der var brug for et neutralt koncept. RGB-farverum er der mange af. Inden for trykte medier er der i øjeblikket tre forskellige primære varianter: sRGB, AdobeRGB(1998) og eciRGB_V2. Farverummet sRGB er meget udbredt i digitalkameraer og er førende i forbrugersegmentet. Problem ved udskrivning: ...

Læs mere her

Softproof - Mulighed eller risiko?

Softproof betyder: Farvekorrekt visning af et trykprodukt på en skærm. Dette kan bruges til at simulere standardiseret tryk, f.eks. i henhold til ProcessStandard Offset Printing - dvs. et senere offsettryk i henhold til ISOCoatedV2 kan simuleres i den korrekte farve på skærmen - såvel som output på digitale slutenheder såsom LFP-systemer inden for reklameteknologi. Fra et teknisk synspunkt er soft proofs let håndterbare i dag. Skærmteknologien er kommet langt nok til at levere fremragende skærme med en høj farveskala og ensartet belysning, selv for blot et par tusinde euro. Skærme i to afdelinger af en virksomhed kan f.eks. bruges til at ...

Læs mere her

Ikke alle D50 er ens: standardlys og ISO3664:2009

Siden 2009 er trykkerier og leverandører af prøvetryk i stigende grad stødt på en ny D50-lysstandard: ISO 3664:2009. Denne standard specificerer, hvordan det nye D50-standardlys ser ud, som prøvetryk og trykprodukter harmoniseres under. Og der er en nyhed, som straks viser sig under korrekturprocessen: Det nye standardiserede lys indeholder UV-komponenter, som reagerer på de optiske hvidtstoffer, der ofte bruges i offsetpapir. Resultatet: I trykkeriet ligger en gullig, bleg korrektur ved siden af et blåhvidt, glødende trykark. Hvorfor er det sådan? Standarden kom som lidt af en overraskelse og var ikke særlig anerkendt i branchen.

Læs mere her

Standardlys og metameriseffekt

Et bevis er kun så godt som den belysning, det betragtes under. Det nytter ikke bare at gå hen til vinduet eller tænde lyset i skumringen: I december og juli, mellem kl. 8 og 20, mellem overskyet og solrigt er der en enorm forskel i belysningen, som gør enhver farvevurdering umulig. Og hvis du tænder lyset, tænder du normalt en pære med 2700 Kelvin - eller endnu værre: en sparepære, der på en eller anden måde lyser i en slags spektrum ... en katastrofe! På tryk ...

Læs mere her

GDPR-cookiesamtykke med ægte cookie-banner