Inden for trykning er et prøvetryk en farvenøjagtig simulering af et tryk til kontrolformål. Et prøvetryk simulerer, hvordan det senere trykte resultat vil se ud. På den måde kan eventuelle fejl i farver, retouchering og skrifttype opdages før det endelige tryk, fordi en korrektion der er omkostningskrævende eller ofte ikke længere mulig.
En korrektur hedder faktisk korrekt: "kontraktkorrektur" eller "kontraktkorrektur" og henviser til det farvebindende og juridisk bindende prøvetryk i henhold til ISO 12647-7:2016, dvs. i den aktuelle revision fra 2016. Et prøvetryk simulerer farven på den senere offsettryk eller dybtryk inden for de snævreste tolerancer. I dag beregnes det næsten udelukkende ved hjælp af proofs-software med integreret RIP og produceres derefter ved hjælp af inkjetprintere på specielle, certificerede proof-papirer. Ud over udtrykket "korrektur" bruges også udtryk som farvekorrektur eller digital korrektur.
Korrekturdataene konverteres til separationer og samles derefter igen til et sammensat billede for at simulere overtryk og trapping korrekt. Dataene overføres derefter som en nyligt genereret komposit til en inkjetprinter med 8 til 12 farver, som udskriver dataene. Ud over trykdataene skal et prøvetryk også have en UGRA/Fogra mediekile for at være farvepræcis og juridisk bindende. Takket være den standardiserede mediekile er trykkeriet i stand til at kontrollere, at prøvetrykket er korrekt. Da mange trykkerier ikke bruger denne måleteknologi på trykmaskinen, forsynes prøvetrykket nu normalt direkte med en testrapport, der bekræfter korrektheden af de målte værdier for mediekilen direkte på prøvetrykket.
Bevis i fortiden og i dag
Historisk set blev et layout kontrolleret ved hjælp af korrekturer. Men allerede i 1990'erne begyndte man at producere digitale korrekturer. En IRIS-proof var meget udbredt i Tyskland, og Chromalin- eller, især i USA, Kodak Approval-proof blev også ofte produceret. I dag findes disse processer ikke længere på markedet; de er blevet helt erstattet af korrektur på pigment inkjetprintere. En typisk korrekturløsning i de tidlige år var Best Color-softwaren, som var meget udbredt og muliggjorde tidlig, farvepræcis udskrivning på inkjetprintere.
Heute sind typische Proof-Softwares im Markt GMG ColorProof, EFI Fiery XF oder Colorgate Proofgate. Die meisten Hersteller bieten auch zertifizierte Proof Medien an, GMG beispielsweise das GMG ProofMedia premium semiMatte 250 mit und ohne OBA für den Proof von Bilderdruckstandards, EFI bietet hierfür das beliebte EFI 4245 Gravure Proof Paper oder das 8245 OBA für Proofs mit optischen Aufhellern. Auch für Naturpapiere bieten die Hersteller spezielle zertifizierte Naturpapiere für den Proof an, GMG das GMG ProofPaper matte 140 für den Proof ohne optische Aufheller und das GMG ProofMedia studio OBA matte 150 für den Proof mit optischen Aufhellern. EFI hat hierfür das EFI 9120 XF ohne optischen Aufheller oder das EFI 8175 OBA mit optischen Aufhellern im Angebot. Auch die Firma Felix Schöller bietet zahlreiche Proofpapiere, auch kleinere Systemhäuser wie Rauch Papiere, Colormatch oder der RGF bieten eigene oder gelabelte Proofpapiere an.
Bevis i henhold til ISO 12647-7:2016
In der ISO 12647 ist neben dem höchsten Standard des Kontrakt Proofs, kurz „Proof“ (ISO 12647-7) auch noch der Begriff des „Validation Prints“ (ISO 12647-8) definiert. Der Validation Print zeichnet sich dadurch aus, dass er zwar farblich weniger genau ist, aber auch auf Laserdruckern hergestellt werden kann. Im Vergleich zum Kontrakt Proof nimmt er aber wesentlich höhere Farbabweichungen in Kauf und ist nur nach vorheriger Absprache rechtsverbindlich. Ein echter „Proof“, also ein echter Kontrakt Proof nach ISO 12647-7 ist derzeit nicht nur farblich die mit Abstand beste Variante, sondern auch der einzige rechtsverbindliche Proof, er gilt eben als „Kontrakt“, also als „Vertrag“ zwischen Auftraggeber und Druckerei.
Producenter og udfordringer
I Tyskland i dag produceres et korrektur normalt af specialiserede onlinetjenesteudbydere.
Tidligere blev et korrektur normalt produceret af trykkerier eller reprografiske virksomheder. Men siden begyndelsen af 2000'erne har talrige onlinetjenesteudbydere også specialiseret sig i at fremstille et farvepræcist korrektur.
På grund af de kraftigt faldende priser på prøvetryk bevæger markedet sig yderligere i retning af specialiserede udbydere af prøvetrykstjenester. Især for små trykkerier eller reprofirmaer med en lav prøvetryksvolumen kan det ikke længere betale sig at lave prøvetryk, da omkostningerne til softwareopdateringer, måleteknik, prøvetrykspapir og trykfarver også her er steget kraftigt siden 2020. Hvis korrekturprintere ikke bruges så ofte, er det også ofte sådan, at printhoveder og dyser tørrer op og ofte kun kan gøres trykbare igen efter lang tids rengøring. Hvis du så skal producere mange rengøringscyklusser og dysetests på din korrekturprinter for nogle få A4-korrekturer, kan du ikke dække dine omkostninger.
Aber auch ein weiterer Faktor spricht für die Online Proof Dienstleister: Bestellte man früher einen „Proof“, dann war ein einfacher CMYK-Proof nach ISOCoatedV2 gemeint. Heute besteht ein Proof oft aus CMYK plus 15 Sonderfarben wie PANTONE und HKS, und es sind bei großen Proof-Dienstleistern rund 60 internationale Proof-Standards verfügbar. Zudem bieten manche Dienstleister auch den Proof für Hausstandards oder individuelle Proof-Profile an. Selbst das Überdrucken-Verhalten von Sonderfarben zueinander oder zu CMYK-Farben kann im Proof simuliert werden. Dafür bedarf es aber nicht nur aktueller Proof-Hardware, -Software und -Messtechnik, sondern auch geschulten und kundigen Proof-Experten, die die Anforderungen der Proof-Kunden verstehen und ihre Workflows und Proof-Jobs dementsprechend konfigurieren können.
Proof af specialfarver som PANTONE og PDF/X-4-data
Korrektur af spotfarver som PANTONE, HKS og TOYO er heller ikke let. Mange proofingsystemer understøtter i dag visning af spotfarver. Men senest efter adskillelsen af Adobe og PANTONE er det skabeloner, der er prøvetrykt i henhold til PANTONE Master Standard, der er referencen for tryksager, ikke den dyre PANTONE-fan. Men selv her er der mange ting at overveje: Selvom næsten alle PANTONE-farver kan repræsenteres i korrektur, kan neon- eller metalfarver ikke trykkes i korrektur. Også her kan specialiserede korrekturudbydere ofte tilbyde mere service og særlig farveknowhow end klassiske trykkerier.
Auch für den Proof von PDF/X-4 Dateien mit Ebenen und Transparenzen, mit Schatten und integrierten RGB und LAB Daten ist nicht ganz einfach. Zum einen muss die Proofsoftware alle DPF/X-4 Funktionen wirklich unterstützen, zum anderen muss der Proof-Dienstleister viel Erfahrung mitbringen, um Dateien in der Datenprüfung nicht nur stupide nach „Proof-fähig“ und „nicht-Proof-fähig“ zu klassifizieren, sondern auch abwägen und hilfreiche Hinweise an den Datenersteller geben zu können, wie er seine Daten denn für den Proof und/oder Druck besser aufbereiten könnte. Auch hier sind spezialisierte Proof-Dienstleister oft besser als klassische Druckereien aufgestellt, die eher ihre Produktionsumgebung kennen als alle proofbaren und druckbaren Möglichkeiten.
Yderligere oplysninger:
http://de.wikipedia.org/wiki/Proof_(Druck)
