Prøvetrykket er meget mørkere end billedet på min skærm. Hvorfor?

Kunderne er ofte usikre, når de står med en korrektur i hånden. "Proofet af billedet er meget mørkere, end billedet ser ud på min skærm. Hvorfor er det sådan? Og hvad gør jeg nu?" Der er mange mulige årsager til uoverensstemmelse mellem korrektur og skærmvisning, for eksempel: Skærmen er ikke kalibreret Kun kalibrerede skærme kan også vise farver nøjagtigt. Hvis jeg køber en billig skærm og tilslutter den til min computer, vil jeg helt sikkert ikke kunne se ægte farver. Som tommelfingerregel kan man sige, at kun en hardwarekalibreret skærm har en chance ...

Læs mere her

Papir hvid simulering af PSOUncoated

PSOUncoated har været standardprofilen for ubestrøget ubestrøget papir siden 2009. Ikke desto mindre har udbydere af prøvetryk ofte det problem, at prøvetryk på PSOUncoated ved første øjekast ofte adskiller sig markant fra det trykte resultat. Umiddelbart synligt: papirets hvide punkt. PSOUncoated-papirets hvide punkt virker meget gråligt. Hvis PSOUncoated f.eks. er prøvetrykt på et EFI 9120 XF-papir, som faktisk har en neutral hvid farve, skal papiret omfarves af printeren med hensyn til papirhvid. Denne papirhvidsimulering får korrekturet til at se "gråligt" ud og ligner ofte ikke det faktiske oplagspapir ...

Læs mere her

Ikke alle D50 er ens: standardlys og ISO3664:2009

Siden 2009 er trykkerier og leverandører af prøvetryk i stigende grad stødt på en ny D50-lysstandard: ISO 3664:2009. Denne standard specificerer, hvordan det nye D50-standardlys ser ud, som prøvetryk og trykprodukter harmoniseres under. Og der er en nyhed, som straks viser sig under korrekturprocessen: Det nye standardiserede lys indeholder UV-komponenter, som reagerer på de optiske hvidtstoffer, der ofte bruges i offsetpapir. Resultatet: I trykkeriet ligger en gullig, bleg korrektur ved siden af et blåhvidt, glødende trykark. Hvorfor er det sådan? Standarden kom som lidt af en overraskelse og var ikke særlig anerkendt i branchen.

Læs mere her

Standardlys og metameriseffekt

Et bevis er kun så godt som den belysning, det betragtes under. Det nytter ikke bare at gå hen til vinduet eller tænde lyset i skumringen: I december og juli, mellem kl. 8 og 20, mellem overskyet og solrigt er der en enorm forskel i belysningen, som gør enhver farvevurdering umulig. Og hvis du tænder lyset, tænder du normalt en pære med 2700 Kelvin - eller endnu værre: en sparepære, der på en eller anden måde lyser i en slags spektrum ... en katastrofe! På tryk ...

Læs mere her

GDPR-cookiesamtykke med ægte cookie-banner