Hvor nøjagtigt kan blæk måles?

I nogle år er det blevet lettere og billigere at foretage farvemålinger af trykfarver. Derfor tror man ofte, at måling af trykfarver er enkel, billig og frem for alt meget præcis. Og det endda på tværs af forskellige mærker og generationer af måleapparater. Er dette sandt?

Når man ser på nogle undersøgelser, ser det ikke nødvendigvis ud til at være tilfældet. IFRA kræver f.eks., at ved måling af BCRA-keramikfliser skal farveforskellene mellem forskellige måleapparater begrænses til under Delta-E 0,3 skal være. I virkeligheden så det dog anderledes ud. I en undersøgelse af Nussbaum havde 8 ud af 9 målinger et Delta-E på over 2,0; i en undersøgelse af Wyble & Rich var afvigelserne mellem Delta-E 0,76 og 1,68. Men hvorfor er afvigelserne så store?

På den ene side er måleinstrumenterne forskellige i den måde, de belyser de overflader, der skal måles, på. Dette er vigtigt i to henseender: På den ene side kan målingerne, afhængigt af materialet, være meget forskellige, hvis f.eks. lys kun udsendes fra én lyskilde på målefladen og måles. Hvis et måleapparat f.eks. kun har én lampe, der lyser i en 45 graders vinkel på målefladen, og hvis dens refleksion måles, kan målingen afvige med op til Delta-E 3,0, hvis man kun drejer måleapparatet rundt om sin egen akse. Hvis en venstrehåndet og en højrehåndet person måler de samme fliser med det samme måleapparat, kan målingen være helt forskellig, blot fordi måleapparatet holdes forskelligt og fliserne belyses forskelligt.

Løsningen på dette: Flere lyskilder er fordelt i et måleapparat, eller i bedste fald udsendes belysningen direkte i en cirkel i en vinkel på 45 grader for at minimere sådanne effekter.

Læs mere her

Prøvetrykket er meget mørkere end billedet på min skærm. Hvorfor?

Kunderne er ofte usikre, når de står med en korrektur i hånden. "Proofet af billedet er meget mørkere, end billedet ser ud på min skærm. Hvorfor er det sådan? Og hvad gør jeg nu?" Der er mange mulige årsager til uoverensstemmelse mellem korrektur og skærmvisning, for eksempel: Skærmen er ikke kalibreret Kun kalibrerede skærme kan også vise farver nøjagtigt. Hvis jeg køber en billig skærm og tilslutter den til min computer, vil jeg helt sikkert ikke kunne se ægte farver. Som tommelfingerregel kan man sige, at kun en hardwarekalibreret skærm har en chance ...

Læs mere her

Ikke alle D50 er ens: standardlys og ISO3664:2009

Siden 2009 er trykkerier og leverandører af prøvetryk i stigende grad stødt på en ny D50-lysstandard: ISO 3664:2009. Denne standard specificerer, hvordan det nye D50-standardlys ser ud, som prøvetryk og trykprodukter harmoniseres under. Og der er en nyhed, som straks viser sig under korrekturprocessen: Det nye standardiserede lys indeholder UV-komponenter, som reagerer på de optiske hvidtstoffer, der ofte bruges i offsetpapir. Resultatet: I trykkeriet ligger en gullig, bleg korrektur ved siden af et blåhvidt, glødende trykark. Hvorfor er det sådan? Standarden kom som lidt af en overraskelse og var ikke særlig anerkendt i branchen.

Læs mere her

Standardlys og metameriseffekt

Et bevis er kun så godt som den belysning, det betragtes under. Det nytter ikke bare at gå hen til vinduet eller tænde lyset i skumringen: I december og juli, mellem kl. 8 og 20, mellem overskyet og solrigt er der en enorm forskel i belysningen, som gør enhver farvevurdering umulig. Og hvis du tænder lyset, tænder du normalt en pære med 2700 Kelvin - eller endnu værre: en sparepære, der på en eller anden måde lyser i en slags spektrum ... en katastrofe! På tryk ...

Læs mere her

GDPR-cookiesamtykke med ægte cookie-banner