I nogle år er det blevet lettere og billigere at foretage farvemålinger af trykfarver. Derfor tror man ofte, at måling af trykfarver er enkel, billig og frem for alt meget præcis. Og det endda på tværs af forskellige mærker og generationer af måleapparater. Er dette sandt?
Når man ser på nogle undersøgelser, ser det ikke nødvendigvis ud til at være tilfældet. IFRA kræver f.eks., at ved måling af BCRA-keramikfliser skal farveforskellene mellem forskellige måleapparater begrænses til under Delta-E 0,3 skal være. I virkeligheden så det dog anderledes ud. I en undersøgelse af Nussbaum havde 8 ud af 9 målinger et Delta-E på over 2,0; i en undersøgelse af Wyble & Rich var afvigelserne mellem Delta-E 0,76 og 1,68. Men hvorfor er afvigelserne så store?
På den ene side er måleinstrumenterne forskellige i den måde, de belyser de overflader, der skal måles, på. Dette er vigtigt i to henseender: På den ene side kan målingerne, afhængigt af materialet, være meget forskellige, hvis f.eks. lys kun udsendes fra én lyskilde på målefladen og måles. Hvis et måleapparat f.eks. kun har én lampe, der lyser i en 45 graders vinkel på målefladen, og hvis dens refleksion måles, kan målingen afvige med op til Delta-E 3,0, hvis man kun drejer måleapparatet rundt om sin egen akse. Hvis en venstrehåndet og en højrehåndet person måler de samme fliser med det samme måleapparat, kan målingen være helt forskellig, blot fordi måleapparatet holdes forskelligt og fliserne belyses forskelligt.
Løsningen på dette: Flere lyskilder er fordelt i et måleapparat, eller i bedste fald udsendes belysningen direkte i en cirkel i en vinkel på 45 grader for at minimere sådanne effekter.
Belysningsmidler
Men belysningsmetoden spiller også en rolle. Tidligere brugte man overvejende wolframlamper til belysning, hvilket, selv om det var en god Spektrum aussendeten, deren Spektrum sich aber insbesondere im UV-Bereich über die Lebenszeit der Lampe stark veränderte und daher zu Fehlmessungen führen konnte. Und zudem ist noch das Problem vorhanden, daß ein frischer Druck aus der Druckmaschine mit noch nassen Farben einen deutlich höheren Glamour- und Reflexionsfaktor hat, also derselbe Druck, wenn er eine Wocher später beim Kunden angeliefert wird. Diese Glanzunterschiede wurden bislang über Polfilter möglichst eliminiert.
Da den nye D50 Belysningsstandarden ISO 13655:2009 kræver en belysning med D50 neonrør, men disse passer ikke rigtig ind i praktiske måleapparater. Derfor skal forskellige belysningsforhold definiseret: M0, M1, M2 og M3.
M0 er den traditionelle wolframbelysning, som f.eks. i I1 Pro eller i DTP 41 eller DTP 70 uden UV-filter og uden polarisationsfilter.
M2 beskriver det samme, men med UV-Cut-filter, som f.eks. anvendes i I1 Pro UV-Cut. Fordele ved UV-filteret: harmoniske resultater, selv på papir med optisk lysningsmiddel. Ulempe: Typiske produktionspapirer i dag indeholder nogle gange mange optiske blegemidlersom får papiret til at se hvidere ud ved at absorbere UV-lys og reflektere det som blåt lys. Papir kan således se fuldstændig identisk ud under UV-snit, men ekstremt forskelligt ud i dagslys eller under D50. Og i praksis bliver trykte produkter næsten aldrig set under UV-klipning.
M3-målere har både et UV-filter og et polarisationsfilter.
M1: Der M1 Modus wird erreicht, indem eine D50 Lichtquelle gemäß den Spezifikationen von ISO 3664:2009 verwendet wird. Da die in Messgeräten verwendeten LEDs aber noch nicht in der Lage sind, das Spektrum von D50 umfassend wiederzugeben, und Neonröhren einfach zu groß sind, behelfen sich manche Messgerätehersteller mit einem Trick: Sie senden auf der einen Seite D50 Licht ohne UV-Anteile aus, um eine möglichst harmonische Messung zu erreichen. Und zum anderen senden sie möglichst nur UV-Licht aus, um den Effekt der optischen Aufheller zu messen. Da derzeit keine LED in der Lage ist, sauberes UV-Licht auszusenden, sondern das Papier durch Nebenlicht immer noch erhellt wird und so das Ergebnis verfälscht würde, arbeiten manche mit einem Trick: Sie messen in hohem Tempo quasi flackernd permanent UV-Cut und die schlechte UV-Variante, und berechnen daraus ein Ergebnis das einer Beleuchtung mit D50 Licht entsprechen würde.
Konklusion: Målinger med forskellige måleapparater er i øjeblikket stadig meget upålidelige og svarer ikke til de krævede lave tolerancer, fordi glans, UV-komponenter og belysningsmidlernes spektrale mangler og degeneration volder problemer. Der er imidlertid lovende metoder til at kompensere for disse vanskeligheder, hvis ikke fjerne dem, i fremtidige generationer af måleinstrumenter.
Flere artikler om emnet:
Prøvetrykket er meget mørkere end billedet på min skærm. Hvorfor?
Kunderne bliver ofte foruroliget, når de ser en Bevis in den Händen halten. „Der Proof des BIldes ist viel dunkler, als das Bild auf meinem Monitor aussieht. Warum ist das so? Und was tue ich jetzt?“ Für eine Abweichung zwischen Proof und z.B. der Monitordarstellung gibt es viele mögliche Gründe: Der Monitor ist nicht kalibriert Nur kalibrierte Monitore können auch Farbe akkurat darstellen. Wenn ich einen billigen Monitor kaufe und an meinen Computer anschließe, kann ich definitiv keine reelle Farbe sehen. Als Faustregel gilt: Nur ein hardwarekalibrierter Monitor hat eine ChanceLæs mere her
Ikke alle D50 er ens: standardlys og ISO3664:2009
Siden 2009 har trykkerier og udbydere af korrekturprøvetjenester i stigende grad stødt på en ny D50-belysningsstandard: ISO 3664:2009. Denne standard specificerer, hvordan den nye D50 Standardlys ser ud, under den Beviser und Druckerzeugnisse aufeinander abgestimmt werden. Und eine Neuerung springt bei der Abmusterung direkt ins Auge: Im neuen Normlicht sind UV-Anteile enthalten, die die optischen Aufheller ansprechen, die in den Offset-Papieren häufig verwendet werden. Das Ergebnis: Im Drucksaal liegt neben einem bläulich-weiß glimmenden Druckbogen ein gelblich-fahler Proof. Woran liegt das? Die Norm kam recht überraschen und wurde innerhalb der Branche nur schlechtLæs mere her
Standardlys og metameriseffekt
er kun lige så god som den belysning, den ses under. Det hjælper ikke at gå ud til vinduet eller tænde lyset i skumringen: Ved vinduet er der mellem december og juli, mellem kl. 8 og 20, mellem kl. 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, mellem overskyet og solrigt, en enorm forskel i belysningen, som gør enhver farvevurdering umulig. Og den, der tænder lyset, tænder normalt en pære med 2700 Kelvin en - eller endnu værre: en energisparepære, der på en eller anden måde lyser i nogle spektrer ... en katastrofe!Læs mere her
En kommentar til “Wie genau kann Druckfarbe denn gemessen werden?”